Bolig

Bolig


Noget af det smukkeste vi har er naturen. Den har så mange fantastiske materialer, mønstre og farver og den er en uudtømmelig kilde til evig inspiration. Derfor kan vi heller ikke komme i tanke om noget mere smukt og fantastisk end at bringe vores kærlighed til naturen ind i boligen. Det handler selvfølgelig om at finde sin personlige stil og en balance når man indretter. Uanset hvilken type indretning man er til. Måske er du fuldstændig pjattet med at der er planter og nips i alle boligens rum, eller måske er du mere til et helt enkelt og minimalistisk udtryk. Uanset hvad du foretrækker handler boligindretning om at din bolig skal afspejle din personlighed og skabe et rum hvor du kan slappe af og bare være dig.  

Her er vores bedste tips til hvordan du indretter dig med naturen: 

  1. Brug naturlige farver og materialer i din indretning ved hjælp af planter, møbler, boligtilbehør eller ved at male eller tapetsere enkelte eller flere af dine vægge. Især den grønne farve er et godt valg, da den er behagelig for øjet og symboliserer ro og balance. 

  2. Begræns dig. For mange forskellige materialer og farver kan hurtigt blive rodet og give et uharmonisk udtryk. Her kan det også være en fordel hvis din indretning generelt har et enkelt og gennemgående tema. Det kan øjet godt lide og det giver os lyst til opleve mere.

  3. Køb kunst og håndværk der taler til dig og din stil. På den måde  får du skabt et unikt og personligt udtryk i din bolig som er helt særlig for dig. Her kan du nemlig for alvor sætte et personligt og spændende præg på dit hjem.

  4. Udnyt de elementer som årstiderne forærer dig og vær kreativ med dem. Tag fx de blomstrende grene ind i foråret. Indsaml sten og muslingeskaller og pynt et smukt bord. Bind smukke kranse til din hoveddør med årstidens blomster og blade. Det vil helt sikkert skabe hygge og stemning i din bolig. 

Hos Lollik finder du et spændende udvalg af boligtilbehør, kunst og design i nordisk stil. Vi elsker produkter der er forankret i naturen via materialer, mønstre eller farver. Vi går op i håndværk og kvalitet og vi elsker at arbejde sammen med små kunsthåndværkere hvor hvert produkt er skabt med kærlighed til naturen og en god historie.