BOAS GRAFIK Guld hortensia i egetræsrammer på kommode

BOAS GRAFIK


Annette Boas, kvinden bag Boas Grafik sidder i sin have med roser i baggrundenBOAS GRAFIK 
Med en evne til at fortolke og illustrere naturens elementer med stor dygtighed, kærlighed og humor, er kvinden bag Boas Grafik, Annette Boas, blevet en af vores absolutte yndlingskunstnere. Annette er grafiker og illustrator og har en forkærlighed for naturen, som ofte også er udgangspunktet for hendes arbejde. Hendes stil er ren og rå og hun har en forkærlighed for naturlige og organiske materialer som træ, papir og keramik.  

“Mærk efter, hvilke steder og omgivelser, du bedst kan lide at opholde dig i. Når du ved det, så kan du omgive dig med ting, som bidrager til den stemning. Elsker du at opholde dig i drivhuset i fx botanisk have, så kan det være, at dit hjem skal have tilført flere grønne planter. “  Annette Boas om boligindretning (Boligmagasinet den 27. juni 2019) 

Hos Lollik elsker vi at være i naturen og derfor er vi også så vilde med Annettes fine univers hvor hun fortolker den med hendes enkle og fine streg. Og så er vi faktisk også ret pjattede med at alle hendes prints er trykt på miljøvenligt papir. 

Foto: Pernille Enoch